Flexleasing

Flexleasing er en finansieringsform, som gør det muligt at betale registreringsafgiften på biler periodevis, alternativt til at betale den samlede registreringsafgift ved køb af en bil.

Hidtil har periodevisbetaling af registreringsafgiften, kun været forbeholdt udenlandske leasingselskaber, som har ønsket at lease biler til herboende danske statsborgere.

En ændring i Registreringsafgiftsloven, som trådte i kraft pr. 1. januar 2009 gør det endvidere nu muligt, også for danske leasingselskaber at operere under reglerne for periodevisbetaling af registreringsafgift, og dermed tilbyde flexleasing.

 

Fordele ved Flexleasing:

  • Likviditet; Man binder langt mindre likviditet ved af flexlease en bil – end ved traditionel finansieringsformer. Ofte er likviditetsbindingen mere end 30% lavere, i forhold til almindelig finansiering.
  • Fleksibilitet; Vi har mulighed for at tilpasse leasingaftalen efter behov og ønsker – både hvad angår løbetid, førstegangsydelse og restværdi m.m.
  • Afskrivning; Afskrivningen er sammen med fleksibiliteten og likviditeten – den helt store fordel ved flexleasing. Afskrivningsprofilen er helt anderledes, eftersom der kun afskrives på bilens pris uden afgift. Derfor er afskrivningsgrundlaget langt lavere og dermed giver dette en bedre samlet økonomi ved at flexlease.
  • Afsætningskanaler; Da bilen efter endt leasingperiode er uden afgift er man ikke begrænset af at sælge bilen i Danmark – men kan gøre dette i hele Europa. Dette er særligt en fordel ved specialbiler, cabrioleter og andre eksklusive biler.
  • Fri kilometer; Der er mulighed for at køre alle de kilometer man vil i flexleasings aftaler, da man som udgangspunkt selv står for restværdien. Således er der ikke nogen løbende ekstraregninger fra leasingselskabet, pga. af for mange kørte kilometer.

Som udgangspunkt er flexleasing interessant for biler der koster mere end 300.000 kr. i Danmark. Dvs. at biler fra og med ”Passatklassen” og op efter er interessant at flexlease.

Vi tilbyder Flexleasing både til private, selvstændige og til erhvervsvirksomheder i selskabsform. Vi kan tilbyde aftaler fra 3 måneder op til 36 måneders leasingperiode. Dette betyder at du også kan sæsonlease biler via os – altså f.eks. en sommerbil der kun er på plader, eks. 6 måneder om året.

Vi har – via vores forbindelser i udlandet – adgang til et stort udvalg af forskellige biler i topudstyret stand. Så uanset om din næste bil er en Audi, Mercedes eller noget helt tredje – så finder vi et fornuftigt udvalg der passer til dine ønsker, behov og krav.

Kontakt os for en snak omkring flexleasing af din næste bil.